Vi vækker middelalderen til live i Favrskov Kommune...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Middelalderen kort fortalt

 

Den gode længere introduktion kan f.eks. læses på Wikipedia

eller på Den Store Danske.

 

En kort udgave kunne lyde sådan her:

 

Sydpå betegner begrebet middelalderen perioden fra Romerrigets fald frem til renæssancen, altså fra ca. 500 til ca. 1400-1500.

I Danmark bruger vi ordet middelalder om perioden fra vikingetidens afslutning ca. 1050 frem til reformationen i 1536.

 

Den danske middelalder er karakteriseret af:

 

  • Fremvæksten af egentlige byer med handel og særlige rettigheder.
  • Den katolske (almindelige) kirkes centrale position.
  • Magten i samfundet deles af adel, konge og kirke, ofte i indbyrdes kamp.
  • Langt den største del af befolkningen lever stadig i landsbysamfundene.

 

Den danske middelalder var bestemt ikke en statisk periode. Der er stor forskel på det nykristnede Danmark i 1050 og det kongemagtsdominerede danske storrige ved reformationen 500 år senere i 1536. Perioden dækker 20-25 generationer og inddeles almindeligvis i tre underperioder:

 

  • Tidlig middelalder (ca. 1050-1200)
  • Højmiddelalderen (1200-1400)
  • Senmiddelalderen (1400-1536)

 

Frivillige nutidige "middelalderfolk" beskæftiger sig typisk mest med høj-og senmiddelalderen, sikkert fordi vores viden og kilder er bedst, når det gælder disse perioder.

 

Et inspirationslink mere: Dansk Historie

     

    Favrskov Middelalder © 2010 Mail: info@favrskovmiddelalder.dk

    www.favrskovmiddelalder.dk